Gå videre til hovedindhold.

Hoteller i Køge

Søg efter hoteller i Køge

Spar penge med hemmelige priser

Få besparelser med hemmelige priser

  • Betal nu eller senere for de fleste værelser
  • Gratis afbestilling for de fleste værelser
  • Prisgaranti

Udforsk Køge

Hoteller i Køge

Køge er en smuk middelalderby fuld af provinscharme i S-togsafstand fra København. Køge ligger ved Køge Bugt og i Køge Marina flokkes lystsejlere i det hyggelige havnemiljø med café og fiskerestaurant, mens bykernen vrimler med smalle gader med bindingsværkhuse. Køge Kirke, St. Nicolai, er kendt for fint træskærerarbejde og mange grave i kirkens gulv. Både syd og nord for byen ligger sandstrande ud til Køge Bugt. Køge huser det anerkendte kunstmuseum Køge KØS - museum for kunst i det offentlige rum samt et fint bymuseum.

Seværdigheder

I Køges gamle bydel ved Køge Torv ligger de lave bindingsværkshuse tæt. Fine eksempler er Garvergården, Richters Gæstgivergård og Danmarks ældste bindingsværkshus, "Det Gamle Hus", der ligger i Kirkestræde 20. Huset er opført i 1527 og er i dag åbent for offentligheden som en del af Køges bibliotek. På selve torvet lyser de lave huse op i mange farver, når torvet danner rammen om torvedage. På Køge Museum, der ligger i gågaden Nørregade, bliver du inviteret inden for i et fint rødt bindingsværkshus, hvor du kan gå på opdagelse i byens lange historie. Køge Skitsesamling KØS lidt længere nede af Nørregade sætter fokus på kunst i det offentlige rum og har både en fast samling og skiftende udstillinger med samtidskunst af internationale kunstnere. Nord for Køge by strækker Køge Bugt Strandpark sig langs bugten med syv kilometer rekreativt område med strand, enge, søer og klitter. Strandparken huser desuden fire lystbådehavne og museet Arken.

Hoteller i Køge

Der ligger flere større hoteller med kursus- og konferencefaciliteter i og omkring Køge, der også har åbent for individuelle rejsende. I omegnen af Køge findes også et par hyggelige kroer, der både tilbyder overnatning og et godt måltid mad. Byen er ikke stor, så hoteludbuddet er begrænset, men hvis du helst vil bo i mere intime rammer, kan du vælge at overnatte på et lille centraltbeliggende hotel, hvor du er midt i den charmerende gamle by eller på et af byens bed & breakfast. Køge har også både vandrehjem og flere campingpladser med udlejning af hytter tæt ved vandet.

Overnatning

Køges gamle bydel med Køge Torv, Køge Kirke og gågaden Nørregade er så charmerende, at det er oplagt at overnatte så centralt som muligt. Den gamle bydel ligger tæt ved S-togsstationen og anden offentlig transport, og du har mange af byens vigtigste seværdigheder inden for kort afstand. En anden fristende mulighed er at nyde godt af Køges attraktive beliggenhed ved Køge Bugt med marina og strand og vælge en af overnatningsmulighederne ved Køges strandvej. Her kan man få solopgang over bugten og godt med frisk luft, uanset om man vælger at overnatte på kro, hotel eller camping.

Rejsen til Køge

Selvom Køges bykerne er fredelig, ligger Køge i et trafikknudepunkt. Sydmotorvejen (E47/E55) og Vestmotorvejen (E20) mødes ved Køge, så det er let at komme til både København, Lolland-Falster og Roskilde i bil. Køge er også godt betjent med kollektiv trafik. Regionaltoget "Lille Syd" standser på Køge Station cirka midtvejs mellem Roskilde og Næstved. En S-togslinje har endestation i Køge, og fra Køge Station går lokaltog til Rødvig og Faxe Ladeplads. Flere buslinjer forbinder byen med de omkringliggende byer som Ringsted, Store Heddinge og Præstø. Endelig er der færgeforbindelse fra Køge Havn til Rønne på Bornholm.