Hoteller i Gilleleje

Søg efter hoteller i Gilleleje

Betal nu eller senere for de fleste værelser

Gratis afbestilling for de fleste værelser

Prisgaranti

Udforsk Gilleleje

Hoteller i Gilleleje

Gilleleje i Nordsjælland, der er et yndet feriemål for hovedstadens beboere, var oprindeligt et fiskerleje, og byen har bevaret meget af fiskerlejets charme. Her på toppen af Sjælland finder du smalle stræder med stråtækte huse og en afslappet stemning. På de omkringliggende strande kan du bade i Kattegats salte bølger og nyde solnedgangen eller udsigten til Sverige på den anden side af havet. Gilleleje Havn er Sjællands største fiskerihavn og her ankommer derfor masser af frisk fisk, hvilket afspejles i menuerne på de lokale restauranter.

Seværdigheder

Omkring Gilleleje ligger flere dejlige, familievenlige sandstrande, hvor man kan bygge sandslotte, dase og tage en frisk dukkert i Kattegats salte bølger. Helt tæt på byen ligger Gilleleje Veststrand og Strandbakkerne. På Gilleleje Museum og i Det Gamle Fiskerhus kan man dykke ned i Gillelejes og fiskeriets historie. Området omkring Gilleleje egner sig perfekt til cykelture - landskabet er mildt med bløde bakker, og på kort tid kommer man rundt mellem smukke gårde, marker med græssende dyr, skov og klitter med kig til havet. På den smukke røde stråtækte gård Smidstrup Farmen lidt uden for byen kan man opleve ægte bondegårdsidyl. Her er mulighed for ponyridning og traktorkørsel og masser af dyr, som man gerne må røre ved. Knap 10 km fra Gilleleje i Gribskov ligger Rudolph Tegners Museum og Statuepark, der er opført af Tegner selv. Det bakkede, lyngbevoksede landskab, de monumentale og symbolmættede statuer og den strenge museumsbygning i beton udgør et betagende syn.

Hoteller i Gilleleje

Efter en dejlig dag ved vandet er det skønt at komme hjem til et hotel, hvor komforten er i top. I og lidt udenfor Gilleleje findes flere hoteller med høj standard, både hvad angår de fysiske rammer og gastronomien. For de mere prisbevidste findes også centralt beliggende hoteller til lavpris og ganske mange private bed & breakfast både i byen og i omegnen. Hvis du har børn med, er der flere muligheder for at vælge bondegårdsophold i nærheden af Gilleleje. Eller du kan forkæle hele familien med en hytte i et feriecenter tæt på stranden, hvor der er sportsfaciliteter og masser af aktiviteter for børn.

Overnatning

Gilleleje er en kystby, hvor nærheden til Kattegats blå bølger og de dejlige strande er en af hovedattraktionerne. Byens skønne beliggenhed udnyttes nok allerbedst, hvis man bor så tæt på vandet som muligt - og allerhelst selvfølgelig med havudsigt. Om det skal være tæt på centrum ved Gilleleje Havn, hvor du har cafeer og restauranter tæt på og kan se fiskerbådene komme ind, eller du foretrækker lidt fredeligere beliggende mod vest ved Sommerlystkvarteret, afhænger af ens temperament. En tredje mulighed er mod øst og det fredede klitområde ved Fyrbakkerne og det Fyrhistoriske Museum.

Rejsen til Gilleleje

Der er ikke motorvej helt til Gilleleje, der ligger på kystvejen rute 237, men kommer man sydfra, kan man enten komme fra Hillerødmotorvejen ad rute 251 eller fra Helsingørmotorvejen via rute 205 ad rute 227. Med tog kan Gilleleje nås både med Gribskovbanen, der kører fra Hillerød gennem Gribskov, og med Hornbækbanen, der kører langs nordkysten fra Helsingør. Nærmeste internationale lufthavn er Københavns Lufthavn cirka 80 km fra Gilleleje. Fra lufthavnen er der togforbindelse til Helsingør. Fra Helsingør er der færgeforbindelse videre til Helsingborg i Sverige. Fra Gilleleje Station går der lokale busser til blandt andet Græsted, Helsinge og Mårum.

Saml 10 nætter, og få 1 bonusnat*

Og hold øje med hemmelige priser på udvalgte hoteller

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
=