Hoteller i Bad Reichenhall

Søg efter hoteller i Bad Reichenhall

Saml 10 nætter, og få 1 bonusnat*

Og hold øje med hemmelige priser på udvalgte hoteller

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
=

Dagens tilbud

Se alle tilbud i Bad Reichenhall

Betal nu eller senere for de fleste værelser

Gratis afbestilling for de fleste værelser

Prisgaranti

Udforsk Bad Reichenhall

Hoteller i Bad Reichenhall

Bad Reichenhall er en historisk kurby, beliggende i en dal omgivet af Chiemgauer Alperne, og mange af de store, røde murstensbygninger står stadig fra den tid, hvor folk fandt vej hertil for at slappe af og nyde bjergluften. Stedet har også et beskedent, men underholdende skisportsområde med 6 pister, som under sæsonen er dækket af et tykt lag sne. Der er desuden nem adgang til de omkringliggende feriesteder, for den, der søger yderligere udfordringer. Du vil også beundre en traditionel by med snoede, brostensbelagte gader og restauranter, der serverer det bedste fra det solide bayerske køkken. Byens nærhed til Salzburg gør den perfekt til en weekendudflugt fra byen.

Seværdigheder

I vintermånederne er der stabile sneforhold på bjergene omkring Bad Reichenhall, og det tiltrækker begyndere og let øvede skiløbere, der foretrækker et lille og venligt feriested. Stedet byder på alpin- og langrendsløjper, samt kælkning langs de naturlige kælkebakker eller vandreture med snesko for dem, der rigtigt vil beundre områdets skønhed. Det moderne RupertusTherme Spa & Fitness Resort udnytter bjergets naturlige, varme kilder til fulde, med det varme vand som pumpes ind i de indendørs- og udendørs swimmingpools, samt forskellige former for naturlig saltterapi, hvor der gøres brug af de lokale ressourcer. Om sommeren lokker vandring og huleudforskning eventyrlystne rejsende til området. Du kan også svæve gennem trætoppene højt oppe på en Zipwire og få et unikt udsyn over bjerglandskabet. Byen huser også golfbaner med en betagende udsigt, og en driving range, hvor du kan forbedre dine kundskaber.

Hoteller i Bad Reichenhall

Der er en bred vifte af hoteller i Bad Reichenhall, fra lavbudget til luksusindkvartering, og du kan forvente at få en varm velkomst uanset, hvad du vælger. Hvis du vælger en af de 4- eller 5-stjernede overnatninger, vil du kunne nyde mange ekstra faciliteter, såsom indendørs swimmingpools, saunaer, børneklubber, spafaciliteter, barer og et bredt udvalg af restauranter. Du vil også være glad for at finde et udvalg af værelser, der passer lige til dit behov, med tilstødende værelser til rådighed alt efter ønske, og andre goder, der vil gøre dit ophold behageligt, såsom gratis WiFi, satellit-tv, allergivenligt sengetøj, rengøring og sengeredning, samt gratis toiletartikler.

Overnatningsmuligheder

Den historiske by, Bad Reichenhall, rummer bygninger fra dengang byen var en kurby, med flotte huse som flankerer søsiden. Dele af saltminerne er også bevaret. Tag en tur til Alte Saline og udforsk den underjordiske del af byen med dets tunneler udhugget af saltminearbejdere, dengang byens udvikling blomstrede. Du vil få øje på traditionelle bindingsværkshuse og bygninger i skyggen af de dramatiske bjerglandskaber, og hvis du tager svævebanen til toppen, kan du rigtigt beundre byens øde og naturlige skønhed. Efter en lang dag med ski eller andre eventyr, kan du begive dig til centrum af byen til krostuerne og det solide traditionelle køkken. Her bydes der også på en række kulturelle begivenheder og udendørs underholdning i de lune måneder.

Transport til Bad Reichenhall

Bad Reichenhall ligger blot 15 min. kørsel fra Salzburg Lufthavn, og du kan komme til lufthavnen med fly fra hele Europa. Hvis du ikke har lyst til at køre bil, så kan du bare hoppe på en af de ekspresbusser, der kører fra lufthavnen til Bad Reichenhall og i stille perioder ikke tager mere end 20 minutter. Der findes også et tog, som kører regelmæssigt fra centrum af Salzburg til Bad Reichenhall og desuden forbinder dig med andre større byer i Europa.