Billige hoteller i Salzburg

Søg efter hoteller

Få adgang til hemmelige priser på udvalgte hoteller

Disse priser er ikke tilgængelige for alle.

Dagens tilbud

fra849 DKK823 DKK
Se alle 144 tilbud i Salzburg
  • Betal nu eller senere for de fleste værelser
  • Gratis afbestilling for de fleste værelser
  • Prisgaranti

Leder du efter billige hoteller i Salzburg?

Områder med billige overnatningsmuligheder i Salzburg

Salzburg er smuk kulturby beliggende i den nordlige del af Østrig. Byen har en middelalderlig bykerne, der gennemskæres af floden Salzach. Den naturskønne placering med Alperne i baghaven fuldender det idylliske billede, og Salzburg må da også siges at være en yderst populær turistdestination. Af samme grund finder du både storslåede luksusresidenser og mere simple, billige hoteller i Salzburg. Mange rejser til Salzburg for at stå på ski, idet det nærmeste skiområde kun befinder sig ti kilometer uden for byen. Salzburg er desuden nem at komme til takket være egen lufthavn. Du finder kort sagt et bredt udvalg inden for både aktiviteter og indkvarteringsmuligheder.

Billige hoteller i Salzburg

Takket være de mange friluftsfans, der om sommeren besøger Salzburg for at vandre og om vinteren for at stå på ski, er hoteludvalget i top for en by af denne størrelse.
Leder du efter et både centralt og billigt hotel i Salzburg, kan du tjekke ind på den 1-stjernede Pension Elisabeth. Hotellet har både lejligheder og værelser.
Er du mere til en frisk, urban stil med pangfarver og livlige fællesarealer, kan du booke dig ind på det 2-stjernede A&O Salzburg Hauptbahnhof. Her finder du både flersengsværelser og dobbeltværelser.
Du kan også prøve det kompakte og asymmetriske Snooze Hotel med 2,5 stjerner og solterrasse.

Her kan du spise billigt i Salzburg

Salzburgs status som fornem kulturby er ikke opstået ud af det blå – Mozart blev nemlig født i Salzburg. Det har medført masser af Mozart-relaterede seværdigheder og sågar kulinariske specialiteter, herunder de verdensberømte mozartkugler. Sidstnævnte må du absolut ikke snyde dig for, og de små marcipan/nougat/pistacie-bomber giver da også masser af tiltrængt sightseeingenergi. Skal der derimod et ordentligt måltid på tallerkenen, kan du med fordel søge mod studenterkvarteret Kaiviertel. Her finder du små, billige spisesteder samt en uprætentiøs og afslappet atmosfære. Perfekt til en hyggelig aften i byen, inden du dratter om på dit billige hotel i Salzburg efter en lang og begivenhedsrig dag.

Billige aktiviteter i Salzburg

Er det dit første besøg i Salzburg, bør du starte med at udforske den smukke middelalderby til fods. Den ene imponerende bygning afløser den næste, så snart du drejer om et nyt gadehjørne. Denne form for sightseeing koster heldigvis ikke noget, og faktisk kan du i sommermånederne endda komme på gratis byrundture med en lokal guide. Et andet gratis highlight er det enorme slotskompleks, Schloss Mirabell und Mirabellgarten. Der opkræves ingen entré til området, der både omfatter slot, marmorsal, slotskirke, slotshave, teater og et orangeri. Der er mange andre must sees i Salzburg, herunder byens store borg, Festung Hohensalzburg og Mozarts fødehjem. Alle disse enestående seværdigheder er desværre ikke gratis, men her kommer rabatordningen SalzburgCard dig til hjælp: Kortet giver gratis adgang til alle byens museer, inklusive de to ovenstående topseværdigheder. Hertil kommer en gratis tur med turbåden Salzach-Schiff, gratis offentlig transport samt rabat på koncerter og teaterbesøg.

Sådan kommer du billigt rundt i Salzburg

Salzburg er ikke ret stor, og derfor kan du faktisk sagtens klare dig til fods. De mange middelalderlige gader og smalle, brolagte stræder er desuden så stor en fornøjelse at traske rundt i, at du højst sandsynligt slet ikke bemærker de tilbagelagte kilometer. Skal dit billige hotel i Salzburg danne rammen om en kombineret by- og naturferie, kan du leje en cykel og begive dig ud i det smukke bjerglandskab uden for Salzburg. Endelig er føromtalte SalzburgCard en oplagt ide, da du så både kan udforske Salzburg og omegn med offentlig transport til lavpris.