Hoteller i Zanzibar by

Søg efter hoteller i Zanzibar by

  • Betal nu eller senere for de fleste værelser
  • Gratis afbestilling for de fleste værelser
  • Prisgaranti

Udforsk Zanzibar by

På hotel i Zanzibar by

Zanzibar by ligger ud til Det Indiske Oceans glitrende blå vand og er den idylliske ø Zanzibars pulserende hjerte. Den unikke blanding af indflydelser fra den swahilitalende del af Afrika med mauriske, arabiske, persiske, indiske og europæiske elementer i den spændende gamle bydel, der kaldes Stone Town, er grunden til, at området er kommet på verdensarvslisten. Brolagte sidegader med balkoner i persisk stil hængende oven over fører ud til brede boulevarder i kolonistil med haver og sultaners paladser. Langs byens 400 år gamle fæstningsværker ligger butikker fyldt med flot udsmykkede kuriositeter, og traditionel musik strømmer ud fra det nærliggende amfiteater. Og aldrig mere end en gade eller to væk ligger Stonetown Strand som en oase af fred og ro midt i solskinnet væk fra larmen og mylderet.

Aktiviteter

Et godt sted at starte dagen er på Darajani Bazaar. Det er byens primære marked og en regulær fest for sanserne. Når du går omkring i de snoede gyder og overdækkede haller, vil du støde på bjerge af de krydderier, der har givet Zanzibar sit alternative navn, Krydderiøerne, foruden alt fra fisk til fodtøj. Ved den anglikanske katedral fra 1800-tallet, som blev bygget af forkæmpere for afskaffelse af slaveriet, kan du se alteret, der symbolsk er placeret der, hvor piskepælen på Zanzibars største slavemarked tidligere stod. På området kan du også se et af verdens mest ikoniske slavemonumenter, "Memory for the Slaves" af Clara Sörnäs. Ned ved vandet kan du gå på opdagelse i Vidunderhuset. Det var tidligere sultanens palads, men huser nu Zanzibar National Museum of History and Culture. Ved siden af ligger Det Gamle Fort fra 1600-tallet. Her finder du bl.a. et amfiteater, hvor der arrangeres livemusik og dans. Når aftenen falder på, kan du smage autentiske lokale retter på fødevaremarkedet Forodhani Haver, mens du betragter solen gå ned over havet.

Hoteller i Zanzibar by

De fleste af byens hoteller ligger i den smukke bydel Stone Town. Luksushotellerne ligger lige ud til Stonetown Strand. Her kan du nyde swimmingpools, spafaciliteter samt restauranter og barer med havudsigt. Længere væk fra vandet kan du finde hoteller i historiske eller restaurerede bygninger med balkoner i persisk stil ud til lukkede haver eller gårdspladser. Der er også flere hoteller i bekvem nærhed af færgeterminalen. Alle hoteller ligger i gåafstand af de største seværdigheder og har aircondition, satellit-tv og gratis Wi-Fi som standard.

Her kan du overnatte

Hvis din ferie handler om at slikke sol og nyde flotte udsigter over havet, kan du prøve et af hotellerne langs Shangani Street direkte ud til stranden. Hvis du alligevel skulle få lyst til et afbræk i det luksusliv, disse hoteller tilbyder, ligger byens livlige centrum kun et kort gåtur derfra via hyggelige brolagte sidegader. Bag Shangani Street på Kenyatta Road eller en af dens rolige sidegader, f.eks. Gizenga eller Baghani, kan du finde mellemklasse- og luksushoteller præget af en skyggefuld elegance i persisk stil med udsigt hen over byens tage til havet.

Sådan kommer du til Zanzibar by

Abeid Amani Karume Internationale Lufthavn ligger kun fem kilometer fra Zanzibar by, og mange hoteller sørger for shuttletransport, hvis du beder om det. Der er primært forbindelser til lufthavnen fra Dar es Salaam og andre byer i Østafrika og Mellemøsten. I højsæsonen er der også direkte flyvninger hertil fra visse europæiske byer, dog ikke fra Danmark. Der findes en færgerute mellem Dar es Salaam og Zanzibar by, og færgeterminalen ligger i Stone Town. Det smarte ved Zanzibar by er, at alt ligger inden for gåafstand, men hvis du alligevel skulle få lyst til at hvile fødderne, er der masser af taxier og deletaxier i form af minibusser.