Hoteller i Amager

Søg efter hoteller i Amager

Få adgang til hemmelige priser på udvalgte hoteller

Disse priser er ikke tilgængelige for alle.

Dagens tilbud

3,5 stjerner
fra1.165 DKK
Se alle tilbud i Amager
  • Betal nu eller senere for de fleste værelser
  • Gratis afbestilling for de fleste værelser
  • Prisgaranti

Udforsk Amager

Hoteller på Amager

Øen Amager betegnes som en del af København, selvom Amager ofte føles som noget ganske andet end den danske hovedstad; de mange grønne oaser og Amager Strandpark gør nemlig øen til noget helt særligt. Foruden en fantastisk natur rummer Amager også interessante museer for både børn og vokse, såsom Amagermuseet, der har fokus på øens kulturhistorie, og Den blå Planet, Danmarks Akvarium. På Amager finder du desuden et lille udvalg af Københavns hyggelige caféer og spændende butikker.

Seværdigheder

En af Amagers største seværdigheder er Amager Strandpark. Selve stranden blev grundlagt i 1934, men i midten af 00’erne blev Amager Strand forvandlet til Amager Strandpark, som foruden stranden også tilbyder en lagune, en kunstig ø og en pynt. De nye faciliteter gør det muligt at dyrke forskellige former for sport og aktiviteter langs stranden og i vandet, og i forlængelse af Strandparken ligger desuden både Femøren og Tiøren, hvor forskellige kulturelle begivenheder finder sted. Er du i stedet interesseret i at lære mere om Amager og øens historie, kan du lægge vejen forbi Amagermuseet i Store Magleby på Sydamager. Museet er indrettet i to gamle firlængede gårde og har fokus på øens kulturhistorie. Den hollandsk prægede bondekultur, der blev udviklet på Amager i 1500-tallet, spiller især en stor rolle på museet. Rejser du med børn, må I ikke snyde jer selv for at besøge Den Blå Planet, Danmarks Akvarium. Her kan både børn og voksne gå på opdagelse blandt 20.000 fisk og havdyr, mens I bliver inspireret af bygningens imponerende arkitektur.

Hoteller på Amager

Amager har et stort udvalg af hoteller i alle prisklasser rundt omkring på øen. Har du inviteret kæresten på en romantisk weekendtur, kan du med fordel booke et luksushotel med 4 eller 5 stjerner, hvor I både kan nyde faciliteterne og hinanden. Rejser du på et lidt strammere budget, kan du finde billigere hotelophold, jo længere væk fra København, du bevæger dig, for eksempel på et af de charmerende Bed & Breakfasts. Øen tilbyder desuden et stort udvalg af lufthavnshoteller, da Københavns Lufthavn ligger i Kastrup på Amager.

Her kan du overnatte

Amager byder på et meget varieret udvalg af overnatningsmuligheder. Ønsker du at overnatte i nærheden af Amagers små, hyggelige caféer og butikker, bør du reservere dit hotelværelse i nærheden af Amagerbrogade, hvor du også finder Amager Centret. Ønsker du i stedet at bo i nærheden af stranden, hvor du har rig mulighed for at deltage i de mange forskellige aktiviteter, der finder sted her, bør du booke dit hotelophold på øens østlige side. Du har også mulighed for at tjekke ind på et hotel på den sydøstlige del af øen, hvor du kan reservere et indkvarteringssted med udsigt over Øresund. Ønsker du en mere rolig og charmerende oplevelse, kan du med fordel bestille dit overnatningssted i Dragørs hyggelige gamle bydel.

Sådan kommer du til Amager

Hvis du ikke ønsker at tage bilen til Amager, kan du sagtens komme frem med offentlig transport. Øens infrastruktur er en del af Københavns transportnetværk, så der kører både busser og Metro mod Amager flere gange i timen – alt afhængig af hvilken del af Amager, du ønsker at besøge. Du kan også vælge at cykle til Amager, og det er også lettest at komme rundt på øen på cykel.