Billige hoteller i Los Angeles

Søg efter hoteller

  • Betal nu eller senere for de fleste værelser
  • Gratis afbestilling for de fleste værelser
  • Prisgaranti

Leder du efter billige hoteller i Los Angeles?

Områder med billige overnatningsmuligheder i Los Angeles

Los Angeles er stjernernes by og indbegrebet af metropolens buldrende puls, glamourøs livsstil og storslåede oplevelser. Det er en dyr by, så det er værd at vide, at de billige hoteller i Los Angeles for det meste ligger i Hollywood, Santa Monica og Los Angeles Centrum. I det stjernespækkende Hollywood ligger den berømte Walk of Fame, og fra sandstrandenes budgetvenlige mekka Santa Monica kan man tage bussen eller bilen ind til byen. Og fra byens livlige midte Los Angeles Centrum er det let at komme til Downtown.

Billige hoteller i Los Angeles

Blandt de billigste hoteller i Los Angeles ligger Jerry’s Motel i Los Angeles Centrum, en god og budgetvenlig base midt i byens centrum til billige penge, inkl. tiltrængt aircondition i rene og rolige omgivelser.
Hvis du foretrækker Hollywoods fashionable omgivelser, kan du med fordel finde et hoteltilbud i Los AngelesHollywood Inn Express North, som inkarnerer Hollywood med smukke portrætter af verdensstjerner på facaden til en endnu lavere pris pr. nat.
Travelodge Santa Monica i Santa Monicas afslappede strandomgivelser er et godt og prismæssigt overkommeligt sted at starte dagen med gratis kontinental morgenmad, Wi-Fi og aircondition.

Her kan du spise billigt i Los Angeles

Los Angeles er ikke kun en festens by, men også madens by. Med et billigt hotel i Los Angeles Centrum, altså Downtown, finder du et overdådigt udvalg af gode muligheder for at forfriske dig i både Eastside og Westside-delen. Den mexicanske indflydelse er ikke til at tage fejl af med de mange taco-foodtrucks, der har et hav af lokale variationer. De klassiske amerikanske burgerjoints er også godt repræsenteret, og begge dele er fyldt med smag, der lover at mætte maven og holde pengepungen i ro. Hvis du foretrækker budgetvenlige asiatiske madnuancer, så er Little Tokyo eller Chinatown et åbenlyst valg til sushi-elskeren eller ramen noodle-slupreren.

Billige aktiviteter i Los Angeles

Med så varieret et udvalg af kulinariske muligheder og Los Angeles-hoteller, så er det ingen overraskelse, at man har ligeså store mulighed for selv at sammensætte billige oplevelser i LA. Kunst- og kulturmuseet J. Paul Getty Museum har gratis indgang, hvis du tager metroen (parkering koster omkring 10 dollars), og tilbyder gloriøse indblik i fortidens kultur og kunst, mens Hammer Museum med billetter til omkring 10$ også tilbyder koncerter og foredrag udover kunsten. Hvis du vil træne lattermusklerne, så er der søndage mulighed for at komme ind på en af de helt store stand-up comedy-steder, nemlig The Comedy Store i Hollywood, til minimum 12$ (det koster to valgfrie drinks). Skal du i byen bagefter, så er der happy hour hele søndag og mandag på Casey’s Irish Pub i hjertet af LA. Sidst, men ikke mindst, kan du opleve gennemførte rockbands synge sjælen ud på The Roxy i West Hollywood.

Sådan kommer du billigt rundt i Los Angeles

LA er amerikansk med stort A, hvilket selvfølgelig betyder, at det er en by fyldt med biler, der er svær at komme rundt i på gåben på din rejse i Los Angeles. Det er derfor lettest at tage busser eller metroen rundt i storbyen, men sidstnævnte kører f.eks. ikke hele vejen ud til Santa Monica. Det koster dog kun cirka 1.75$ og 7 dollars køber dig et heldagsmetrokort. Busserne er en del af samme system og koster det samme, så der er god mulighed for at komme rundt, så længe man har planlagt ruten på forhånd via deres rejseplan, Metro Trip Planner.