Hoteller og overnatningssteder i Kazan

Søg efter hoteller i Kazan

  • Betal nu eller senere for de fleste værelser
  • Gratis afbestilling for de fleste værelser
  • Prisgaranti

Udforsk Kazan

Kazan

Kazan er hovedstad i republikken Tatarstan og bliver nogle gange kaldt Ruslands svar på Istanbul. Byen ligger ved Volga-flodens bredder og er en smeltedigel af russisk og tyrkisk kultur, hvor både den ortodokse kirke og islam spiller en rolle. Den tosprogede Kazan er en havneby og en universitetsby, som i de senere år har skabt sig et navn som vært for en række store sportsbegivenheder. Levestandarden er blandt de højeste i Rusland, og her finder du et omfattende program af årligt tilbagevendende festivaler, der fokuserer på alt lige fra jazz og opera til ballet og tatarstansk kultur.

Hoteller i Kazan

Der er masser af valgmuligheder hvad angår hoteller i Kasan, lige fra luksuriøse suiter på eksklusive hoteller til mere enkle hostels. Størstedelen af overnatningsmulighederne ligger i prisklasserne mellem til billig. Der er gratis Wi-Fi på stort set alle hoteller i Kazan. På et luksushotel i Kazan finder du som regel restaurant, bar, spa og pool. Mange af dem ligger i højhustårne med panoramaudsigt over byen, mens nogle af dem har frisørsaloner, fuldt udstyrede motionscentre og natklubber på stedet. Selv de billige hoteller i Kazan har ofte deres egen restaurant og serverer nogle gange gratis morgenmad. De mere budgetvenlige hoteller kan i nogle tilfælde ligge lidt længere væk fra centrum.

Her kan du overnatte i Kazan

De fleste af de vigtige seværdigheder i Kazan ligger i det centrale Vakhitovsky-område, især omkring Bauman-gaden, der er en lang fodgængerboulevard, som fører hen til Kreml-fæstningsværket. Her finder du butikker, caféer og barer samt en række statuer. Der er et stort udvalg af overnatningssteder i bykernen, især i mellemklassen og den lidt dyrere ende, og de fleste luksushoteller ligger omkring den skønne Bulak Kanal. Du finder også en enklave af hoteller på den anden side af Kasanka-floden, de fleste omkring vandlandet og forlystelsesparken Kyrlay Park.

Aktiviteter i Kazan

Kazan Kreml er en af byens mest populære seværdigheder hos de besøgende. I det enorme fæstningsanlæg finder du gallerier, museer, offentlige bygninger og grønne områder, men de arkitektoniske højdepunkter er Blagoveshchenskiy-katedralen fra 1500-tallet, det berømte tidligere skæve Söyembikä Tårn og den imponerende Qolşärif Moské. Inden for Kremls mure finder du også Tatarstan Naturhistoriske Museum og Eremitagemuseets filial i Kazan, der ofte udstiller værker fra hovedmuseets samling i Sankt Petersborg. Blandt de lidt mere usædvanlige seværdigheder kan nævnes Museet for Sovjetisk Livsstil og Çäkçäk-museet, der er viet til Tatarstans mad og drikke, særligt det søde bagværk "cäkçäk". Nord for centrum, på den anden side af Kasanka-floden, ligger Kazans riviera, hvor du finder masser af underholdningsmuligheder, heriblandt et stort vandland med vandrutsjebaner, forlystelser, pools og egen strand. I den nærliggende Kyrlay Park finder du forlystelser og et pariserhjul.

Sådan kommer du til Kazan

Kazan Internationale Lufthavn ligger omkring 25 kilometer fra centrum, der kan nås med taxi eller tog. Den smukke Kazan–Passazhirskaya Togstation, der er bygget i rødsten, ligger midt i centrum, og herfra er der gode togforbindelser til andre russiske byer, heriblandt Moskva og Jekaterinburg. Du kan komme rundt i Kazan med bus, sporvogn, trolleybus og taxi, ligesom der også er en ny metro under udbygning. Det centrale Kazan kan generelt godt besøges til fods, fordi de vigtigste seværdigheder ligger i gåafstand, eller du kan leje en bycykel via ordningen Veli'K.