Hoteller og overnatningssteder i Kaliningrad

Søg efter hoteller i Kaliningrad

  • Betal nu eller senere for de fleste værelser
  • Gratis afbestilling for de fleste værelser
  • Prisgaranti

Udforsk Kaliningrad

Kaliningrad

Den travle by Kaliningrad er hovedstad i den russiske enklave Kaliningrad-regionen, som ligger ud til Østersøen mellem Litauen og Polen. Kaliningrad ligger ved Pregolja-flodens bredder og var tidligere hovedstad i kongeriget Preussen og hed frem til 1946 Königsberg. Byen blev stærkt ødelagt under 2. verdenskrig, og størstedelen af arkitekturen i det centrale Kaliningrad er fra tiden efter, selvom det er muligt at finde en række originale og genopbyggede middelalderbygninger som Königsberg Katedral og Brandenburger Tor.

Hoteller i Kaliningrad

Kaliningrads hoteller spænder lige fra 4-stjernede hoteller til mere budgetvenlige hostels, men langt de fleste overnatningssteder finder du dog i mellemklassen. De fleste steder får du gratis Wi-Fi og parkering med i prisen, ligesom en del hoteller i Kaliningrad også tilbyder gratis morgenmad. Hvis du vælger et luksushotel i Kaliningrad, finder du faciliteter som spa med et bredt udvalg af behandlinger, pool og restaurant. De fleste luksushoteller ligger i smarte, moderne bygninger, der er bygget til formålet, men nogle af dem ligger også i store villaer fra den preussiske tid. Hvis du går efter mere billige hoteller i Kaliningrad, får du som regel adgang til fælles faciliteter såsom vaskeri og fælleskøkken. De budgetvenlige hoteller tilbyder ofte sovesale og værelser med delt badeværelse.

Her kan du overnatte i Kaliningrad

Der er tre hovedområder i Kaliningrad. I Moskovsky-området langs Pregolja-floden ligger også øen Kneiphof, og området her kunne være et godt bud, hvis du gerne vil overnatte i nærheden af den istandsatte Königsberg Katedral. Tsentralny-området har også en god beliggenhed lige nord for Moskovsky, og her er du stadig i gåafstand til de fleste af de store museer og monumenter i Kaliningrad. Leningradsky-området ligger lidt længere væk mod nordøst, men her finder du det største udvalg af overnatningsmuligheder. Området er kendetegnet ved grønne områder, udsigt over floden og smuk arkitektur fra tiden under preussisk styre, især omkring Maraunenhof.

Aktiviteter i Kaliningrad

Königsberg Katedral ligger på Kneiphof-øen. Katedralen blev oprindeligt bygget i 1300-tallet, men er stort set blevet genopbygget efter 2. verdenskrig, og her finder du derudover Kant-museet, som hylder bysbarnet Immanuel Kant, den berømte filosof, som også er begravet her. Du kan også besøge den imponerende lokale udgave af Brandenburger Tor, der er én af en række byporte i nygotisk stil, der har overlevet fra tiden som by i kongeriget Preussen. Hvad angår bygninger fra mere moderne tid, står mastodontbygningen Sovjetternes Hus på det sted, hvor Königsberg Slot engang stod. Bygningen blev aldrig bygget færdig, og den er ikke åben for offentligheden, men står som et slående arkitektonisk indslag i bybilledet. Kaliningrad har også en række museer og kunstgallerier. Museum for Verdenshavet ligger ved et tidligere forskningsfartøj og en ubåd, mens du på Kaliningrad Ravmuseum kan udforske områdets historie som hovedleverandør af rav til hele verden. Det vigtigste kunstmuseum er Kaliningrad Kunstgalleri, der specialiserer sig i moderne kunst.

Sådan kommer du til Kaliningrad

Kaliningrads status som enklave gør, at du skal igennem mindst ét europæisk land for at komme dertil, hvis du rejser fra selve Rusland. De fleste rejsende fra udlandet ankommer til den lokale Khrabrovo Lufthavn, hvorfra der går bus eller taxi ind til centrum af Kaliningrad. Den vigtigste udenrigstogstation hedder Kaliningrad Passazhirsky, mens der også går busser til og fra Rusland og en række europæiske lande. Der går færger fra flere russiske og europæiske byer til havnebyen Baltijsk, som ligger 40 kilometer vest for Kaliningrad. Du kan komme rundt i selve Kaliningrad med taxi, trolleybus, sporvogn og bus. Mange turister sætter deres lid til bussystemet som det mest pålidelige og billigste.