Guider til

Top 10-liste over shoppingoplevelser i New York City

Søg efter hoteller

Varehuse med vintagetøj, couture-forretninger og stilfulde stormagasiner – shopping er en del af livsstilen i The Big Apple. Reserver et hotel i New York City, og se alle butikkerne igennem med denne guide til de 10 bedste shoppingoplevelser i New York City.
Vinduesshopping på Madison Avenue

 

Et besøg på den ekstravagante gade er enhver shoppers paradis. Langs strækningen på 22 karréer lokker internationale designere som Vera Wang og Yves Saint Laurent shopperne med deres iøjnefaldende nye kreationer i butiksvinduerne. Madison Avenue, mellem 57th og 79th street, Upper East Side

 

Skønhed på flaske hos Kiehl's

 

Lad dig ikke narre af de simple flasker og kander. Kiehl’s Since 1851 er første stop for mange topmodeller og stylister. Hvidklædte assistenter kan anbefaler lotioner, ansigtsrens og lækre cremer. 109 Third Ave., East Village 10003, Kiehl’s Since 1851's hjemmeside

 

Morgenmad på Tiffany

 

Tag dit fineste Audrey Hepburn-outfit på, og se de spektakulære juveler og perler hos New York Citys mest populære juveler. Snup en morgenbagel på dit hotel i New York City, og vær den første der er ude at se de spektakulære butiksvinduer. 727 Fifth Ave., Midtown 10022, Tiffany & Co.'s hjemmeside

 

Se den nyeste teknologi i Apple Store

 

iMacs, iPods, iPhones, du godeste! Glasbygningen er svær at overse, men det er indenfor, det sker. De nyeste gadgets og dimser fylder butikken, som er åben døgnet rundt. Spillere stiler mod glastrappen, hvor 14 forbundne computere står klar til spillebrug. 767 Fifth Ave., Midtown 10019, Apples hjemmeside

 

Find en yndlingsbog på The Strand

 

Stræk hals mellem de tårnhøje stabler fyldt med "12 km" af nye og gamle bøger. Er du på udkig efter første udgave af James Joyce eller John Grisham? Gå op på tredje sal, og undersøg de næsten ubrugte eksemplarer af sjældne værker. 828 Broadway, East Village 10003, The Strand Bookstores hjemmeside

 

Køb chokolade fra Jacques Torres med hjem

 

Se lækkerierne blive omdannet fra kakaobønner til chokoladebarer bag glasvæggen på chokoladefabrikken, mens du drikker en kakao i caféen. Køb noget chokolade med hjem fra butikken, der har chokoladebarer, trøfler, kakao og brownieblandinger. 350 Hudson St., SoHo 10014, Jacques Torres' hjemmeside

 

Smart gadeshopping i SoHo

 

Borde fyldt med håndlavede smykker, læderbælter og punge ligger side om side langs gaderne Spring og Prince i SoHo. Men det er nu bordene med kunstbøger, der har de rigtig gode tilbud. Køb et samlerobjekt til kaffebordet af Annie Leibovitz eller Diego Rivera langt billigere end til almindelig udsalgspris. Gaderne Spring og Prince, SoHo

 

På osetur i stormagasinet Macy's

 

Det er en del af shoppingritualet i New York City at blive væk i amerikas største stormagasin. Den 10-etagers mastodont fylder en hel karré og sælger stort set alt, inklusive designermode, smykker, husholdningsartikler, kufferter og endda møbler. Tag trærulletrappen for at få set alle etagerne. 151 W. 34th St., Midtown 10001, Macy's' hjemmeside

 

Toys R Us

 

Et besøg til kæmpebutikken på Times Square er en fornøjelse for børn i alle aldre. Gå rund mellem tusindvis af udstoppede dyr, en Barbie-udstilling, lærerigt legetøj og hundreder af videospil. Det sjoveste er en tur i det indendørs pariserhjul. Led efter dinosauren i naturlig størrelse. 1514 Broadway, Midtown 10036, Toys R Us' hjemmeside

 

West Village

 

I modsætning til Fifth Avenue eller SoHo tilbyder de rolige gader i West Village shopperne en afslappet oplevelse. Find et smart kjole i det enestående varehus på Hudson Street eller et par skarpe hyttesko i en herreforretning på Greenwich Avenue. Spadser ned af Bleecker Street forbi musikforretninger og madbutikker. Der er masser af caféer, som indbyder til at hvile fødderne.