Gå videre til hovedindhold.
Guider til

En rejseguide til Bastilledagen i Paris – militær pomp, fyrværkeri og dansende brandmænd

Søg efter hoteller

Skål i champagneglas på en ferie til Bastilledagen, mens fyrværkeriet buldrer over Eiffeltårnet i Paris. En militærparade og en flyveopvisning signalerer starten på festivitassen. I hele hovedstaden er brandstationerne åbne for folk, der kan danse til de segner. Hoteller på Bastilledagen bliver hutigt optaget, så det er nødvendigt at reservere i god tid, hvis du vil fejre Paris, når byen er bedst.
Dans natten lang

 

Den 13. juli om aftenen bliver Paris et stort dansegulv. Valsende par drejer omkring på Place de la Bastille-pladsen. Hvis du er ude efter noget lidt livligere, kan du danse med Paris' brandmænd til Bastillefesterne på brandstationerne.

 

Fædrelandsparade

 

Forlad dit hotel i Paris tidligt den 14. for at se det spektakulære patriotiske syn af røde, hvide og blå flag langs Paris' Champs-Elysées-boulevard. Frankrigs bedste militærband og tropper marcherer fra Triumfbuen ned ad Champs-Elysées til Place de la Concorde. Præsidenten fører paraden an med Paris' brandkorps i bagtroppen.

 

Aftenunderholdning

 

Efter mørkets frembrud den 14. samles tusinvis af personer i Champ-de-Mars-parken nedenfor Eiffeltårnet for at se fyrværkeriet brage fra Paris' mest berømte seværdighed. De fleste barer og klubber holder deres egen fest på Bastilledagen. Hoteller i Trocadero-området på den anden side af Seinen i forhold til Eiffeltårnet er det bedste bud til at afslutte en sen aften.

 

Et revolutionært oprør

 

Bastilledagen er helligdag i hele Frankrig og landets største fest. Den er også kendt som Fête du 14 Juillet på fransk og minder den 14. juli 1789, da demonstranter stormede Paris' Bastillefængsel. Angrebet blev starten på den Franske Revolution.

 

Praktiske oplysninger

 

Hvornår: fra kl. 10 den 14. juli. Pris: flyveopvisning og fyrværkeri er gratis, nogle fester kan opkræve betaling. Transport: Metrostationerne Concorde, George V, Charles de Gaulle-Étoile og Champs-Élysées-Clemenceau er lukket under paraden på Bastilledagen.