Gå videre til hovedindhold.
Guider til

En rejseguide til British Museum – verdens rigdomme gratis til skue

Find et overnatningssted

I hjertet af Londons Bloomsbury-kvarter ligger British Museum, som på en ferie åbner op for verdens største samling af rigdomme. I 250 år har besøgende flokkedes til hoteller i nærheden af British Museum for at fordybe sig i menneskets historie.
Oldtidsgenstande

 

Genstande, der kan dateres 7000 år tilbage,fra de tidlige nærøstlige civilisationer, Grækenland og Rom, klarlægger oldtidens glorværdighed på en ferie til British Museum. De kontroversielle Elgin Marbles fra Athens Parthenon er så enorme, at de kræver deres eget lokale. Den flersprogede Rosettesten, som medvirkede til at dechifrere de ægyptiske hieroglyffers hemmeligheder tiltrækker altid mange mennesker. Ægyptiske mummier ses bedst i dagslys – galleriet kan godt blive uhyggeligt efter mørkets frembrud!

 

Nærhistorie

 

Det er ikke kun store monumenter, der illustrerer fortidens liv: mindre genstande kan være mindst lige så stemningsvækkende. Brug lidt tid på at udforske de indviklede genstande fra oplysningstiden i det træbeklædte King's Library, eller se de berømte vikingeskakbrikker Lewis Chessmen. Adskillige gallerier har genstande som afrikanske vægte eller romerske mønter, som du kan røre ved og undersøge selv, og der er frivillige, som er klar til at svare på spørgsmål. Disse praktisk orienterede borde er den bedste måde rent fysisk at komme i kontakt med fortiden på.

 

The Great Court

 

Der er ikke to glasruder i den yndige Great Courts hvælvede tag, som har samme størrelse. Hvil fødderne, snup en kop kaffe, eller sid blot og iagttag det enorme rum. The Court Restaurant giver dig mulighed for at spise med stil højt over læsesalen.

 

Fjern mode

 

Træd ud af Europa, og udforsk fjernøstens kulturer med udstillinger af kinesisk jade, udsøgt keramik, Samurai-rustninger og overdådige tryk. Australasien og Polynesien fremhæves på udstillingen Living and Dying, der betænksomt undersøger forskellige ritualer.

 

Praktiske oplysninger

 

Åbningstider: dagligt 10-17.30; sen aften fredage 10-20.30. Lukket: 1. januar; 24, 25 og 26 december. The Great Court åbner både tidligere og lukker senere. Om fredagen holder Court Restaurant åbent indtil 20.00, hvilket er ideelt for hoteller, der ligger i nærheden af British Museum. Billetter: Den permanente udstilling er gratis, men der kan opkræves entré for nogle midlertidige udstillinger, som ligeledes kan være tidsbestemte.