Gå videre til hovedindhold.
Guider til

En rejseguide til Paris – ikoniske monumenter, store kunstværker og cafékulturens hjemsted

Find et overnatningssted

Tag en smuttur til Paris, og hengiv dig i et væld af historie, finere madlavning og de skønne kunster. Spadser hånd i hånd tilbage til hotellet over floden Seinen i tusmørket, og oplev din helt egen version af lysets by.
Orientering

 

Floden Seinen løber gennem Paris og dele centrum i højre og venstre bred. Den højre bred starter med Louvre-museet og renæssancedistriktet Marais med alléen Avenue Champs-Élysées og stormagasinerne længere mod nord. På den venstre bred, syd for Seinen, grænser Latinerkvarteret op til Luxembourg-haverne. Eiffeltårnet dominerer byens skyline længere mod vest. I midten af Seinen ligger to øer: Île de la Cité, som krones af katedralen Notre Dame, og Île St-Louis, en fredelig enklave af huse fra det 17. århundrede.

 

Århundredes kultur

 

En dag på Louvre-museet giver kun en anelse om de skatte, der er indsamlet gennem århundreder. Da Vincis gådefulde Mona Lisa er blot et af de 35.000 udstillede kunstværker. Tilbring eftermiddagen med Degas, Renoir og andre franske impressionister på Orsay-museet, og oplev de nye vinkler på kunsten i Pompidou-centret i Marais-kvarteret. Klæd dig pænt på til en aften i operaen eller balletten i det overdådige Palais Garnier eller i den skinnende, moderne Opéra Bastille. Alternativt kan du også komme, som du er, for at høre traditionelle franske sange i stearinlysets skær i Belleville, det multikulturelle distrikt, som Edith Piaf kaldte for sit hjem.

 

Parisisk spise og drikke

 

At drikke en aperitif eller en kop kaffe på en fortorvscafé er en essentiel oplevelse på en byferie i Paris, uanset om det er fra toppen af Montmartre eller i Latinerkvarteret. Bestil et glas champagne eller bordeaux i de spejlfyldte vinbarer i smøgerne i Marais, og tag derefter på en rejse tilbage til det 19. århundrede i de overpyntede brasserier i Montparnasse. Alle områder har en lokal bistro, der serverer luftige omeletter og lækre vildtretter som kanin eller and. Belleville-distriktet specialiserer i madlavning fra Mellemøsten, Vietnam og anden etnisk kogekunst.

 

En historisk følelse

 

Det centrale Paris synes ikke at lade sig mærke med de århundreder, der er gået, lige fra de gotiske gargoiler på Notre Dame til middelaldertårnene på La Conciergerie på Île de la Cité. Renæssancens byplanlægning kommer til skue i Marais-kvarteret på Place des Vosges, en elegant plads, der er symmetrisk kantet af identiske huse. Hvis du vil se, hvordan aristokraterne levede før Revolutionen, huser det nærliggende Carnavalet-museum en udsøgt Paris hôtel particulier eller en stor privat beboelse.

 

Familieferie i Paris

 

Paris er fyldt med parker og haver, hvor de små kan løbe omkring. I flere hundrede år har det været en yndlingsbeskæftigelse at sejle med legetøjsbåde i Jardin du Luxembourg og besøge den zoologiske have i den botaniske have i Jardin des Plantes. Der er temahaver og legepladser, som kan udforskes, i den umådeligt store Parc de la Villette, og der er udstillinger, hvor børnene selv kan deltage, i Cité des Enfants, hvor videnskaben gøres aktiv og sjov. Riddere i skinnende rustninger sætter de unge fantasier i gang på middelaldermuseet i Latinerkvarteret. Fordriv dagen på "Paris' strand" om sommeren, når flodbredderne omformes med sand, liggestole og parasoller.