Reserver online eller ring:
Fastnettlf. 80 60 67 90 (gratis). Mobil 43 68 21 75 (standard)Opkald til 80 60 67 90 er ikke gratis fra mobiler. Prisen kan varierer. Man-Fre kl 08.00-22.00 CET Lør-Søn kl 09.00-22.00 CET
Fra check-in til check-out havde vi en helt fænomenal oplevelse. Hotellet er meget smukt, nyt, velholdt, rent og har en dejlig atmosfære og personalet er overraskende dygtige til engelsk ift. alle andre steder i Thailand. Selvom vi havde det 'billigste' værelse (deluxe room) var det helt fantastisk. Sengen var kæmpestor og rigtig dejlig og der var stor fladskærm på væggen samt dvd. Altanen havde både bord og stole samt en dejlig daybed og vi satte pris på, at vi havde værelse lidt oppe i højden da man kan kigge direkte ind til altanerne i stueetagen. Vi brugte megen tid på det dejlige badeværelse med stort badekar og fladskærm på væggen, stort brusebad med kæmpe brusehoved (som at stå under et vandfald), og rindende vand og lys uden for et vindue som støder op til badekarret. Virkelig dejligt. Morgenmadabuffet'en var ok men ikke noget særligt, hvorimod deres restauranter er rigtig gode, om end lidt dyre (i thai termer). Poolen var dejlig, men der er ikke så mange solstole. Haven kunne godt være større så man kunne gå tur i den, men til gengæld kan man kigge på floden - dejlig udsigt. Der er gratis wifi på hele hotellet og der er en business lounge hvor man kan bruge både computer og internet gratis mens man skal betale mindre beløb for at printe mm. Der er gratis shuttle ind til Night market (sol Ligger på samme gade som hotellet) to gange om dagen og ellers kan man få både tuk tuk og taxa ind til byen for ca 20 kr. Helt igennem et dejligt ophold!”
Lækkert checket hotel. Pæne, store og rene værelser. WiFi på værelset og en ikke alt for støjende aircon. Venligt personale. Ligger midt i det hele. Man går lige ud på gaden hvor tingene sker. Lige overfor hotellet ligger en restaurant, der er værd at prøve. Hotellet ligger 50 meter fra McDonalds og BurgerKing. Vi prøvede ikke hotellets mad. På hotellet sidder en person og giver information om ture man kan tage på.”
Rigtig dejligt hotel med en udpræget ro. Skønne faciliteter - genial pool ud til floden hvor man kan se munkene spille fodbold på den anden side indtil solnedgang. Ligger ikke i byen - men det er der heller ikke nogen grund til og der er gratis nem og lækker transport hver 2.time (5 minutter til centrum/natmarkedet). Genial morgenmad iøvrigt. Der manglede lige stearinlys på den ellers gode italienske restaurant, for den perfekte stemning, men det går jo nok.”
Dejlige hytter placeret på tidligere risterrasser, hvor vandet risler i små bække gennem området. Masser af omgivende natur, gode oplevelsesmuligheder i nærheden, og let (gratis) transport ind til byen, som er hyggelig med god stemning.”