Primary Navigation - link to other main sections from here

Skip Navigation

Pressekontor

14. september 2011 Acrobat (pdf, 110 KB)

Dramatiske udsving i globale hotelpriser

Naturkatastrofer og politisk uro forhindrer det store opsving

De globale hotelpriser er på vej op, men det store opsving er udeblevet i det første halvår af 2011, som resultat af politisk uro og naturkatastrofer i bl.a. Nordafrika, Mellemøsten og Asien. Et stigende udbud af værelser har samtidig været med til at holde prisen nede. Det fremgår af det seneste Hotels.com® Hotelprisindex™ (HPI®)

Efter mange år med markante prisfald er de globale hotelpriser steget igen i det første halve år af 2011. På verdensplan steg prisen på et hotelværelse med 3 %. Således er gennemsnitsprisen kun 6 % højere, end da HPI’en blev udgivet i 2004.

David Roche, der er administrerende direktør for Hotels.com, udtaler:

”Dramatiske begivenheder, som jordskælvet i Japan og det arabiske forår, har sammen med et voksende udbud af hotelværelser været med til at holde priserne i et relativt lavt leje. Selvom priserne er i gradvis fremgang, har vi aldrig set begivenheder i verden være årsag til så store udsving i de globale hotelpriser, som vi har set i år.” Uroplagede områder oplevede store prisfald

Da befolkninger i Nordafrika og Mellemøsten gik på gaden for at protestere mod deres regimer, fik det samtidig besøgende til holde sig væk. Både turister og forretningsrejsende valgte andre destinationer, og det resulterede i betydelige reduktioner i hotelpriserne over hele regionen. De rejsende blev ikke kun væk fra lande direkte ramt af den civile uro, men også fra de af landene, der ellers undgik politiske protester.

I Japan kom jordskælvet, tsunamien og atomulykken i Fukushima til at få indflydelse på hotelpriserne i perioden. Også i dele af landet, som ikke var direkte ramt af katastroferne, valgte japanerne at blive tæt på hjemmet. Katastroferne resulterede således i dalende efterspørgsel i landet. Gennemsnitspriser på hotelværelser i Stillehavsområdet faldt 6 % i forhold til sidste år på trods af, at hotelpriserne i Australien steg. Her fortsatte tilstrømningen af erhvervskunder og værdien af den australske dollar forblev høj.

Voksende udbud af værelser holder priserne nede

Samtidig har et stigende udbud af værelser også indflydelse på gennemsnitsprisen verden over. Næsten 6000 hotelprojekter er under udvikling. Det er naturligvis udtryk for at sektoren generelt er ved godt helbred, men virker også som en bremse på priserne. For forbrugeren er denne stigning i overnatningsmuligheder naturligvis også godt nyt.

Stærk valuta gør hotellet billigere

Især befolkninger med stærke valutaer nyder godt af de lave hotelpriser, og således kunne nationer som Brasilien, Sverige og Schweiz bo billigt på mange destinationer. Særligt i USA og Storbritannien hvor dollaren og sterlingen måtte kæmpe for at forblive stabile.

Katastrofer gavner traditionelle europæiske destinationer

At turister blev væk fra uroplagede områder i Nordafrika, Mellemøsten og Asien viste sig at blive en fordel for destinationer i Sydeuropa, eftersom rejsende returnerede til de mere traditionelle fristeder. Stigningen i efterspørgslen skubbede priserne op på nogle spanske solskinsdestinationer, og de europæiske hotelpriser steg med 2 % i første halvår af 2011 sammenlignet med første halvår af 2010.

Officielt besøg fik priser til at stige

Når højtprofilerede personer kommer på besøg, giver det altid travlhed i hotel foyeren. Økonomisk trængte Irland fik en hjælpende hånd, da Dronning Elisabeth den anden kom på officielt besøg og Barack Obama gæstede landet for at styrke handelsforbindelserne til USA. Besøgene tiltrak rejsende, og det forøgede efterspørgslen på værelser og fik hotelpriserne til at gå op igen.

Om Hotels.com

Som medlem af Expedia group, der er tilstedeværende på alle større markeder med engagerede medarbejdere har Hotels.com mulighed for at tilbyde mere end 99.000 kvalitetshoteller over hele verden. Hotels.com har prisgaranti, dvs. at hvis en bruger kan finde den samme booking aftale for en lavere pris et andet sted, matcher hotels.com prisen.

Hotels.com nyder godt af at have et af de største hotelteams i rejsebranchen, som forhandler de bedste priser til sine brugere. Hotels.com har desuden brugere-generede hotelanmeldelser. Hotels.com vandt the Gold Award for at være det bedste hotelbooking site I Webuser magazine i februar 2009.

Download printvenlig version (pdf, 110KB)

Del

Javascript must be enabled the social bookmarklet links to work correctly.

Partnere
Expedia Hotels(fr) Hotels(dk) Hotels(de) Hotels(fi) Hotels(ie) Hotels(se) Hotels(es) Hotels(uk) Hotels(no) Hotels(nl) Hotels(us) Hotels(it)

© 2002-2008 Hotels.com L.P. Alle rettigheder forbeholdt.
Hotels.com, hotels.com's logo og piccolofiguren er varemærker og/eller servicemærker for Hotels.com L.P., et datterselskab af Hotels.com.