Hoteller i Chania

Søg efter hoteller i Chania

Betal nu eller senere for de fleste værelser

Gratis afbestilling for de fleste værelser

Prisgaranti

Udforsk Khania

På hotel i Chania

Kretas andenstørste og formentlig smukkeste by, Chania, der også er kendt som Khania, er perfekt både til en byferie og en badeferie ved kysten. Byen har et varieret udbud af seværdigheder - fra de smalle, snoede gader i den gamle bydel, der vrimler med elegant venetiansk arkitektur, til de solrige sandstrande, traditionelle tavernaer og den romantiske havn med masser af restauranter. Madentusiaster vil uden tvivl nyde et besøg på nogle af øens fineste spisesteder, mens der også er spændende aktiviteter for historieentusiaster, kulturinteresserede, shoppeglade besøgende og vandrere.

Aktiviteter

Lige vest for byen finder du den Gyldne Strand og det varme blå Middelhav. Navnet på kyststrækningen er yderst passende, og den er en favorit blandt både svømmere og soldyrkende besøgende. Der er desuden en legeplads for børnene. Den Gamle Venetianske Havn daterer helt tilbage til 1300-tallet og er en af Chanias historiske perler. Havnen er fyldt med caféer, barer og restauranter og er særligt charmerende om aftenen, hvor promenaden er oplyst, og den indbydende duft af mad bæres af havets brise. Hvad end det er dag eller aften, vil du altid kunne få øje på byens mest karakteristiske seværdighed, Chania Fyrtårn. Øst for havnen finder du Kreta Søfartsmuseum. Museet fokuserer på regionens rige søfartskultur og dets udstillinger inkluderer modelskibe, søfartsinstrumenter og andre artefakter fra bronzealderen og op til i dag. Den livlige Mitropoleos Plads er hjemsted for endnu et af byens historiske monumenter - byens nyklassicistiske græsk-ortodokse katedral, De Tre Martyrers Katedral.

Hoteller i Chania

Uanset hvilket ophold, du planlægger, henvender Chanias hoteludbud sig ethvert behov og budget. Du kan blandt andet vælge mellem store resorter ved stranden, centrale lejligheder med køkkenfaciliteter og trendy boutique-hoteller, der holder til i historiske venetianske huse. På de fleste hoteller vil du kunne nyde godt af standardfaciliteter såsom kabel-tv og Wi-Fi. Rækker budgettet til et af hotellerne ved stranden, kan du se frem til endnu flere faciliteter såsom udendørs swimmingpools, saunaer, spabade, restauranter og flotte udsyn til det glimtende hav. Der er også et stort udvalg af billige hoteller i Chania, som inkluderer enkle etværelseslejligheder og budgetvenlige hyggelige hoteller.

Her kan du overnatte

Byens gamle bydel, der er centreret omkring den venetianske havn, er et af de mest populære områder med karakteristiske bygninger og lokale skjulte perler. Foretrækker du et mere moderne område, ligger den ‘nye by’, Nea Chora, kun 10 minutters gang derfra. Området daterer tilbage til 1700-tallet og har dets eget sandstrand sammen med adskillige populære fiske- og skaldyrsrestauranter og mange andre faciliteter. Agia Maria, som ligger ca. 9 kilometer vest for det centrale Chania, er perfekt for rejsende, der foretrækker et fredeligt ophold ved kysten. Udover de mange hoteller på stranden er her også et stort udvalg af spisesteder, barer og butikker, der henvender sig til turister.

Sådan kommer du til Chania

Den største indgangsport til byen er Chania Internationale Lufthavn, som ligger kun 14 kilometer derfra. Lufthavnen har flyruter til andre byer i Europa, men de fleste af flyruterne er dog kun aktive om sommeren. Når du er landet, kan du vælge mellem både offentlig og privat transport. Det tager ca. 20 minutter at køre til hjertet af byen. Der kører busser direkte fra lufthavnen til byen flere gange om dagen, mens taxaerne tilbyder nem transport fra dør til dør. Nogle hoteller i Chania har desuden privat lufthavnstransport, som skal arrangeres i forvejen. Foruden dette afgår regelmæssige færger hver dag fra Piraeus i Athen til den nærliggende by Souda.

Saml 10 nætter, og få 1 bonusnat*

Og hold øje med hemmelige priser på udvalgte hoteller

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
=

Saml 10 nætter, og få 1 bonusnat*

Og hold øje med hemmelige priser på udvalgte hoteller

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
=