Hotel Frederiksberg

Søg efter hoteller i Frederiksberg

Udforsk Frederiksberg

Hoteller i Frederiksberg

Københavns skønne bydel, Frederiksberg, byder på et væld af oplevelser for par, såvel som familier. Her kan I for eksempel besøge en af hovedstadens mest populære seværdigheder, nemlig København Zoo, eller gå en tur i Frederiksberg Have med Frederiksberg Slot i baggrunden. Med sin beliggenhed ned til Sankt Jørgen Sø er du ikke langt fra søerne, og Frederiksberg byder desuden på et væld af spændende butikker og små hyggelige caféer og spisesteder. En ting er sikkert; der er noget for enhver smag på Frederiksberg.

Seværdigheder

På Frederiksberg finder du en af Københavns mest elskede seværdigheder, nemlig København Zoo. Zoologisk Have blev grundlagt i 1859 og er dermed en af de ældste zooer i Europa. Haven dækker et område på 11 hektarer, hvor børn såvel som voksne kan gå på opdagelse blandt de 3.000 dyr fordelt på 264 forskellige dyrearter, heriblandt elefanter, zebraer og flodheste. Ønsker du et historisk perspektiv på denne københavnske bydel, kan du med fordel lægge vejen forbi Frederiksberg Slot. Dette smukke slot i italiensk barokstil blev opført i 1699-1703 for Frederik IV og er i dag åben for offentligheden; deltag i en rundvisning, og oplev den fascinerende riddersal, marmorbadet, barokkirken og den smukke udsigt. Slottet er omgivet af nogle af Københavns mest populære grønne oaser, nemlig Frederiksberg Have og Søndermarken. Trænger du til en pause fra den pulserende hovedstad, kan du således samle tankerne på en gåtur i Frederiksberg Haves skønne omgivelser eller besøge Cisternerne, Museet for Moderne Glaskunst, i Søndermarken.

Hoteller på Frederiksberg

Frederiksberg har et stort udvalg af hoteller i forskellige prisklasser. Har du inviteret kæresten på en romantisk weekendtur, kan du med fordel booke et 4-stjernet luksushotel, hvor I både kan nyde faciliteterne og hinanden. Rejser du med børn, kan I i stedet tjekke ind på et familievenligt hotel, og er budgettet lidt strammere, kan du også finde billigere hotelophold på Frederiksberg. Skal du besøge Frederiksberg i forbindelse med et forretningsophold, tilbyder bydelen desuden en række hoteller med fremragende forretnings- og mødefaciliteter, så du kan få mest muligt ud af dit ophold.

Her kan du overnatte

Ønsker du at overnatte blandt nogle af Frederiksbergs ældste bygninger, bør du reservere dit hotelværelse i nærheden af Allégade. Med et hotelophold i dette område er du desuden tæt på bydelens shoppingmuligheder i form Frederiksberg Centret. Vil du i stedet overnatte tæt på Frederiksbergs grønne oaser, hvor du har rig mulighed for at lade batterierne op, er det i den sydlige del af bydelen, du bør finde dit hotel. På det sydlige Frederiksberg finder du desuden seværdighederne Frederiksberg Slot og Københavns Zoo. Mod øst afgrænses bydelen af Sankt Jørgen Sø, som kun ligger en kort gåtur fra Rådhuspladsen. Du skal således tjekke ind på et hotel i det østlige Frederiksberg, hvis du ønsker at overnatte tæt på de skønne og centrale omgivelser ved søerne.

Sådan kommer du til Frederiksberg

Hvis du ikke ønsker at tage bilen til Frederiksberg, kan du sagtens komme dertil med offentlig transport. Alt afhængig af hvilken del af Frederiksberg, du ønsker at besøge, kan du komme frem med de to metrolinjer, M1 og M2, samt flere forskellige busser. Frederiksberg er centralt placeret i København og grænser derfor op til mange andre københavnske bydele, der bestemt også er et besøg værd. Læg for eksempel vejen forbi Vesterbro, hvor du finder et stort udvalg af kulturelle tilbud i form af museer, teatre, spillesteder og trendy butikker og caféer. Står dagen i børnenes tegn, kan I besøge Tivoli, som også har til huse på Vesterbro.