Hotel Köln

Søg efter hoteller i Köln

Udforsk Köln

Hoteller i Köln

En af Tysklands ældste byer, Köln, ligger lige ved Rhinen, og det strømmer gennem byen med ånd, kultur og historie. Stig om bord på en flodpram og få et anderledes perspektiv på byen, som giver mindelser om dengang floden var byens vigtigste transportvej. Gå på land og find vej til domkirken, Tysklands største turistattraktion. Mens kirken med de to sorte spir vidner om historien i fortiden, peger havneområdet Rheinauhafen ind i fremtiden; og vandet i Rhinen strømmer hele tiden.

Seværdigheder

Højt op over Köln rager de to sorte spir fra domkirken, Kölner Dom, og du kan se dem, hvad end du ankommer med toget, flyet eller om bord på en båd på Rhinen. 145 meter høj, gotisk katedral har du her mulighed for at glane op mod og dermed blive mindet om Europas tumultariske historie med magtkampe og verdenskrige. Vil du i stedet kigge fremad, er et besøg i den nye bydel Rheinauhafen et must. Her har moderne arkitekter med succes skabt et helt nyt byområde på bredden af Rhinen, blandt andet de svimlende elegante 'kranhuse', udtænkt af Hadi Teherani, der nærmest synes at ophæve tyngdeloven. Ønsker du hverken at kigge for meget tilbage, frem, op, eller ned, men fokusere på nutidig nydelse, kan du starte med et besøg på Köln Chocolate Museum, der foruden information og historie, byder dig på smagsprøver af den udsøgte spise.

Hoteller på Köln

Der er over 250 Kölnhoteller med en samlet kapacitet på over 26.000 senge, så der er noget at vælge imellem. Alle prisklasser og serviceniveauer er repræsenteret, så det er kun din personlige smag (og dit budget), der sætter begrænsninger. Fra små, hyggelige hoteller i Köln i det gamle, historiske centrum til et futuristisk soveværelse i den nye bydel langs Rhinen - der er hoteller i Köln for enhver. Hvis du er på gennemrejse kan du med fordel indlogere dig på et hotel nær motorvejen eller lufthavnen og spare rejsetid, men den ægte Köln-oplevelse får du selvfølgelig bedst inde i byen.

Her kan du overnatte

Rhinen deler Köln i en østlig og en vestlig del, og både det nye havneområde og den gamle bydel, med domkirken Kölner Dom, ligger i den vestlige del. Centrum er her Innenstadt - Indre by - og er du i Köln for at indsnuse byens historie og besøge museer og restauranter, er dette nok det bedste område at bo i. Langs med Rhinen finder du desuden tæt herved Rheinauhafen, der er et lille område af arkitektonisk, international klasse midt i Köln, samtidig med, at du er tæt på alle byens attraktioner. Har du prøvet at bo i et vandtårn? Det kan du i Köln, lige syd for Neumarkt, hvor et designhotel er indrettet i et gammelt vandtårn.

Sådan kommer du til Köln

Köln Hauptbahnhof / Central Station forbinder byen til det effektive, tyske jernbanenet, hvorved du kan komme til alle dele af Tyskland og resten af Europa. Köln Messe/Deutz stationen forbinder desuden til blandt andet Dortmund, Frankfurt, Amsterdam og andre større byer. Cologne-Bonn Airport (CGN) er en af Tysklands travleste lufthavne. Når du skal til og fra lufthavnen benytter enten en hurtig taxa eller den velfungerende Bonn Airport S-Bahn, der forbinder med byens knudepunkter, blandt andet Bruehl Nord U-Bahn og Köln-Buchforst S-bahn. Köln er en gammel by, men infrastrukturen yderst moderne med både U-bahn, S-bahn og bybusser, så du nøjes med at koncentrere dig om attraktionerne.

Område

Område

Stjernetildeling

Tema

Indkvarteringstyper

Faciliteter

Kæde

Kvalitet