Hoteller i Pattaya

Søg efter hoteller i Pattaya

279 tilgængelige tilbud i Pattaya nu

Betal nu eller senere for de fleste værelser

Gratis afbestilling for de fleste værelser

Prisgaranti

Udforsk Pattaya

På hotel i Pattaya

Uden hverken skam eller fortrydelse giver "syndens by" i Thailand mulighed for at dyrke den uforfalskede hedonisme året rundt. Pattaya er den ultimative legeplads for folk, der er med på den værste, lige fra go-go-klubber og mere eller mindre snuskede etablissementer til larmende barer og dunkende natklubber. Der er dog også mulighed for helt almindelige feriesysler mellem alle udskejelserne. Uanset om du har lyst til historiske seværdigheder, lødig underholdning eller strand, sand og vand med mulighed for lidt uskyldig morskab i form af en tur på bananbåd, så er mulighederne her, så længe du kan modstå de allestedsnærværende fristelser. Der findes resorter med fokus på afslapning og god afstand til de larmende turiststeder, så du kan sagtens slippe af sted med en rendyrket badeferie.

Aktiviteter i Pattaya

En tur gennem gågaden er en oplevelse i sig selv, uanset om du er taget hertil for at deltage i festen eller bare vil stille din egen uforfalskede nysgerrighed. Gågaden er badet i neonlys og byder på en blanding af "klassisk" bordelkvarter og forholdsvis artigt natteliv i de mange barer, pubber, natklubber og restauranter, hvor den får på alle tangenter. En mere afslappende strandstemning finder du på Pattaya Strand. Det er et lille stykke paradis med gyldenhvidt sand, svajende palmetræer og krystalklart vand. Hvis du vil opgradere til ren og skær malerisk idyl, kan du tage færgen til den lille grønne ø Ko Larn, der ligger ud for Pattayas sydkyst. Ud over at være et tropisk paradis i sig selv byder øen på en billedskøn udsigt tilbage mod byen. Tiffany's Show er en uforglemmelig aften med glitter og glamour, pailletter og fjer, som du ikke må gå glip af. Det er et udstyrsstykke af en kabaret, hvor Pattayas transvestitter demonstrerer talent i verdensklasse, når de forfører publikum med lyseffekter, musik, kostumer og koreografi i vaskeægte showgirl-stil.

Hoteller i Pattaya

Uanset om du er kommet til byen for at slappe af, arbejde eller more dig, er der et fremragende udvalg af hoteller at vælge mellem i Pattaya. Her er noget for ethvert budget, lige fra etageejendomme i centrum til smarte private villaer og hoteller direkte ned til stranden. I luksusklassen er indkvarteringen som regel holdt i en cool og moderne stil med mondæne faciliteter som mulighed for at modtage behandling og dase i infinity-pools. De større hoteller i mellemklassen har også et bredt udvalg af bekvemmeligheder på programmet. Det kan være swimmingpools, boblebade, fitnesscentre og egne restauranter. I den mere økonomiske ende af skalaen er der utallige billige hoteller i Pattaya, nogle mere elementært udstyret end andre, men fælles for dem er, at du kan få en god nats søvn for et rimeligt beløb.

Her kan du overnatte

Med et hotelværelse i det centrale Pattaya har du nem adgang til byens mangfoldige muligheder. Her i byen betyder det en broget blanding af det vulgære, det turistprægede og det mere eksklusive. Butikker, indkøbscentre, restauranter og fastfoodsteder ligger spredt med løs hånd ud over det livlige bylandskab, hvor du også finder mange af byens billigere hoteller, ligesom det er skueplads for størstedelen af byens natteliv. Som navnet antyder, ligger Pattaya Strandvej ud til vandet, og det er her, du finder det centrale Pattayas hoteller med havudsigt. Længere sydpå giver Jomtien Strand mulighed for et roligere ophold, så du kan vælge det hektiske byliv til og fra, som du ønsker. Der er ingen mangel på restauranter med havudsigt og vandsportsaktiviteter, så du kommer ikke til at kede dig.

Sådan kommer du til Pattaya

Når du flyver hertil, lander du sandsynligvis i Utapao Internationale Lufthavn, som også kaldes Pattaya Lufthavn. Når du rejser fra Danmark, skal du måske mellemlande i Phuket Lufthavn. Når du er landet i Utapao, tager turen ind til byen ikke lang tid. Det er en god idé at vælge privat shuttletransport eller privat taxaservice, hvis du vil undgå det værste bøvl. Det tager en halv times tid at komme ind til byen, og du bør aftale prisen, før I kører. Du kan også komme til Pattaya med tog. Togene fra Bangkok stopper på Pattaya Station."

Område

Område

Stjernetildeling

Tema

Indkvarteringstyper

Faciliteter

Kæde

Kvalitet

Saml 10 nætter, og få 1 bonusnat*

Og hold øje med hemmelige priser på udvalgte hoteller

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
=
  • Dine seneste søgninger

  • Sidst sete hoteller